Inge Selmer |
back
/
home
|
|
Født
1954 i Glostrup nær København.
Glæden ved at tegne og male
var der lige fra jeg var seks år gammel og op gennem folkeskolen. I
mange år var jeg bankassistent, hvor kreativiteten lå i dvale, og
senere havde jeg min egen klinik med fysiurgisk massage og
zoneterapi, hvor jeg sideløbende fik tid til male lidt.
Som
kunstner er jeg autodidakt, jeg har ikke nogen kunstnerisk
uddannelse. Jeg er naivistisk maler og udstiller sammen med mange
andre naivistiske kunstnere, både i Danmark og i udlandet.
Når jeg maler, forsvinder jeg ind i min egen lille verden. Glæden
ved naturen og dyrene, især katte store som små, men også blomster
og planter er en uudtømmelig kilde til inspiration. Det er de nære
ting, der tæller; forårsblomsterne, der kommer op, et venligt nik
fra naboen eller børn der leger. Arbejdet med farven optager mig
meget. Min motivverden spænder bredt. Fra dyr i blomsterrige jungler,
som i virkeligheden er længslen efter det tabte paradis, til nymfer,
trolde og andre mytologiske væsener, som befolker fantasiens land,
og til mere dagligdags skildringer, som naturligvis foregår i
Danmark.
Jeg vælger at fokusere på optimismen og livsglæden
– vælger lyset frem for mørket.
|
|
Malerierne på
denne side vises for at repræsentere
kunstnerens stil, derfor ikke i øjeblikket i
galleriet til salg.
The paintings on this page are shown to
represent the
artist´s style, therefore not currently in the gallery for sale. |
back
/
home
|
|
|