Årets største udstilling
”Naivisterne 2022”
Fernisering, lørdag, den 22. jan, kl. 13 -16
Med denne udstilling fejrer vi
10 års
jubilæet siden Galleri Naif først så
dagens lys.
Dette er en bedrift vi er meget stolte af.
Jeg husker vores åbningsudstilling og ferniseringen den 28 jan. 2012 hvor
folk strømmede ind og vi ikke engang havde plads i galleriet til alle de
interesserede.
Fra allerførste udstilling i 2012 - billede af Erik Brøndum
Utroligt, hvor hurtigt tiden går. 10 år, hvor vi har arrangeret flere end 60
udstillinger med fantastiske, finurlige, farverige og humoristiske billeder.
Billeder som emmer af livsglæde og optimisme. Samtidigt, har vi også
præsenteret nye kunstnere, både danske og udenlandske naivister og vi har
formået at etablere Galleri Naif som galleriet for naivistisk kunst.
Alt dette kunne lade sig gøre takket være de rigtig gode relationer til både
vores kunder og kunstnere. Vi er efterhånden blevet en stor familie bundet
sammen af vores fascination af naivistisk kunst. Og jeg håber, at vi
videregiver vores lidenskab for naivistisk kunst til vores børn og børnebørn,
fordi det er dem, som skal være den næste generation af kunstnere og
entusiaster.
Fra temaudstillingen ”København Maraton 2012” - Billede af Ib Meyer
----------------------------------------------------------------
Som noget nyt i år, har vi i stedet for at uddele ”Publikumsprisen”, valgt
at give kunderne muligheden for selv at vælge billederne til Galleri Naif
kalenderen, som efterhånden er blevet meget populær og eftertragtet.
Stem derfor på jeres favoritbillede.
De 12 mest populære billeder vil blive inkluderet i kalenderen 2023.
----------------------------------------------------------------
Traditionelt, har vi fejret fødselsdagen på ferniseringsdagen med at uddele
gavekort, hvilket vi også gør i år med i alt 10 gavekort. Alle galleriets
besøgende kan trække et lod og prøve heldet om at vinde et af i alt
10 gavekort á 300 kr til køb af kunst i galleriet.
Du har vundet hvis du har fået et af numrene |
|
99 15
4 77
51 84
65
12 19
64 |
----------------------------------------------------------------
I alt 27
naivister har med stor entusiasme og kunstnerisk inspiration malet
nogle finurlige og charmerende billeder som præsenteres for publikum for
første gang.
På udstiller listen er: Amy Hauschild, Birgit Højkilde, Camilla Ludvigsen,
Christina Nagel, Claus C. Larsen, Gitte Sandberg, Hannelore Rossenell, Helen
Nagel, Inger-Merete Mortensen, Isis de Siqueira, Jeanne Anthonisen, Joan
Kingo, Johnny Gilberg, Judith Langellier, Krystyna Svendsen, Lene
Worsøe, Lone Villaume, Marianne Tümmler, Mia Cara, Ole Justenlund, Randi
Kajberg, Tomas Eriksson, Walther
Schaldemose og Jean-Pierre
Lorand – Belgien, Therese Coustry – Belgien, Bessie Johanson – Sverige og
Olaf Ulbricht – Tyskland
Tak for jeres støtte.
Fordi vi alle har behov for den optimistiske og livsbekræftende energi som
naivistisk kunst udstråler. Den bringer smilet frem og humøret op.